Uge 9
Mandag
Jeg havde en opfattelse af at det var svært at læse bibelteksten, så jeg arbejdede på at finde en god skrifttype, samt andre små elementer, som kan gøre det nemmere at læse. Derudover virkede dropdown menuen ikke rigtig, så jeg arbejdede på at få den til at virke med API'en.
Tirsdag
Der blev ikke lavet projektarbejde i dag, men i stedet holdte vi vores månedlige hygge dag, hvor vi sammen med nogle studiekammerater fra et andet team, tog ud over spise. Det var godt at slappe af, men så hørte vi også om deres proces og vidensdelede.
Onsdag
På den frie bibel har de fodnoter i deres bibeltekst, så man nemt kan få en bedre forståelse af et ords betydning, alternativ oversættelse osv. Det er rimelig vigtigt for dem, så jeg brugte dagen på at undersøge hvordan fodnoter kunne implementeres. Derudover følger dropdown menu'en nu skærmen, hvilket giver en god brugeroplevelse.
Torsdag
Vi havde SCRUM retrospective og review i dag, så det meste af dagen gik på at finpudse hjemmesiden og rette en masse småting.
Fredag
Jeg havde ERFA møde og et praktik møde på skolen, så det var begrænset hvad der kunne laves. Jeg valgte at sætte mig ned, og prøve at få hjemmesiden til at køre på min bærbar. Det lykkedes ikke, men det var vist pga. OneDrive, så brugte en del tid på at synkronisere og fikse fejl (også i løbet af weekenden)...